Fråga till DCISM:

Hej

Jeg skriver til jer, da der er nogen ting jeg er meget i tvivl om og håber på jeres hjælp.
Det drejer sig om vores rettigheder som individer at bære et rygmærke som viser hvilken motorcykelklub vi tilhøre.I den seneste tid har myndighederne forbudt især 1% rygmærker deltagelse til diverse arrangementer, på trods af at arrangørerne intet har imod at de deltager. Senest er et arrangemenet som løber af staben her i maj mdr. i Allingeåbro også kaldet Allingeåbro motorfestival hvor arrangørerne har fået en mail og at rygmærker ikke må deltage.

Er dette ikke en menneskerettighed at vise sit tilhørsforhold ?

Desunden er politieti gået det skridt videre at de vil forbyde rygmærker at deltage i nattelivet, det er vel en ret vi alle har at kunne gå ud og spise og hygge os iført det tøj vi nu ønsker ?
Håber virkelig på svar herfra om hvad muligheder jeg har for at gøre noget ved den diskrimination som finder sted, da den går ud over mange mennesker som bare gerne vil ha lov til at ha deres rygmærke på og hygge sig med andre iført det.

Gitte Jakobsen, Payback Denmark

Svar

Kære Gitte Jakobsen

Institut for Menneskerettigheder har modtaget din henvendelse den 5. maj 2011. Du spørger til hvorvidt det er en menneskeret at kunne bære rygmærker i forbindelse med diverse arrangementer.

Rygmærker vil være beskyttet af retten til at ytre sig. Ytringsfriheden er beskyttet i artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Ytringsfrihedsbegrebet er meget bredt. Det omfatter meddelelse af oplysninger eller tanker gennem nonverbale handlinger og aktiviteter, herunder demonstrationer, optog, besættelser, forsamlinger og møder, blokader, påklædning, symboler og indsamling af protestunderskrifter.

Retten til ytringsfrihed er ikke en absolut rettighed, idet offentlige myndigheder i visse tilfælde kan foretage indgreb i retten til ytringsfriheden. I henhold til konventionen forudsætter et indgreb at visse betingelser er opfyldte. For det første skal indgrebet have hjemmel i en lov. Dernæst skal indgrebet have til formål at varetage et legitimt formål. Dette kan for eksempel være hensynet til at beskytte den offentlige orden, andres rettigheder eller lignende. For det tredje skal et indgreb være proportionalt. Dette betyder, at der skal være en overensstemmelse mellem det formål, man forsøger at opnå med indgrebet, i forhold til hvor intensivt indgrebet er for de berørte personer.

Instituttet er ikke et klageorgan for sager vedrørende menneskerettighedsbrud, og har dermed ikke mulighed for at behandle konkrete, individuelle sager. Derfor har instituttet heller ikke mulighed for at tage en konkret vurdering af, hvorvidt der er i dette tilfælde er sket et indgreb.

Til din orientering har jeg vedhæftet et bilag omhandlende instituttets arbejde i forhold til persondataloven. Du behøver ikke at foretage dig noget i den forbindelse, da dette blot er til orientering.

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os igen.

Med venlig hilsen

Hanin Al-zyadi
EQUALITY AND MONITORING DEPARTMENT
Danish Centre For International Studies and Human Rights

Danish Centre For International Studies and Human Rights:
http://www.dcism.dk/sw36942.asp